Digtehjørnet

Håber du vil nyde at læse mine digte!!

Mine digte er skrevet over en årrække.
De omhandler ting som er sket i mit liv.
Tanker der er nedfældet i
en stille stund.

Tankespind!!

I dig du har en længsel,
men er det ikke et fængsel.

Er det ikke bare lidt tankespind,
du får jo kun tårer på din kind.

Derinde er så mørk og kold,
på dig selv du vil gøre vold.

En illusion det kun er, i dine tanker,
du kan ikke kravle over disse planker .

Vend dig hurtig om og gå,
inden du i mørket kommer til at stå.

Pres mig ikke!!

Jeg vil så gerne kærlighed give,
men lov mig du ikke vil hive.

Jeg kan elske stadigvæk,
selv om jeg har fået mange knæk.

Lægger du pres på mig,
bliver jeg bange for dig.

Giv mig tid til at løsne mig op,
så jeg igen kan nå kærlighedens top.

Hjælp mig med at finde vejen,
så jeg kan komme over stregen.

Venter på kærligheden!!

Jeg venter på kærligheden,
er den derude et sted,
skal jeg ud at lede,
eller kan den finde mig.

Jeg venter på kærligheden,
er den ærlig og trofast,
skal jeg mærke varmen,
fra kærlighedens favn.

Jeg venter på kærligheden,
jeg tror den er derude et sted,
så jeg er tålmodig,
for jeg ved den dukker op.

Ikke helt udbrændt!!

Jeg troede mit bål, var helt brændt ud,
men jeg kunne mærke dig røre ved min hud.

Jeg troede ikke der var mere ild,
men du sendte mig, et lille vindpust så mild.

Du pustede lige så stille til min flamme,
så den blussede op, og bliver aldrig mere den samme.

Nu brænder der et bål så stor og varm,
specielt når jeg da ligger i din arm.

Lille mor- med det hvide hår!!

Lille mor med det kridhvide hår,
hvornår var det sort, var det i går.

Dine dage var fulde af liv og vigør,
men nu er intet mere for dig som før.

Du sidder med et blik så trist og grå,
det hele i dig er gået i stå.

Livet passere dig stille forbi,
du har ikke mere del deri.

Dine tanker er blevet så tomme,
og du kender ikke dem som vil komme.

Man spørger, er der noget du gerne vil,
du svarer kun med et smil dertil.

Din gæst du ikke ser og kender,
din søn sig sorgfuld og ulykkelig vender.

Du kalder ham ved et andet navn,
mon du længes efter din endelige havn.

Pensionist!!

Da lægen sagde de forbandede ord,
var det som om, hele verden skreg i kor.

Du er færdig min pige,
det var jo det, jeg hørte dem sige.

Det var jo overhovedet ikke det jeg ville,
så jeg satte mig og græd ligeså stille.

Kunne dette godt nok være rigtigt,
jeg tænkte jo - mit job var så vigtigt.

Jeg syntes hjemmeplejen var hele livet,
men nu kunne det ikke nytte at blive pivet.

Det var jo alt for tidligt jeg blev pensionist.
Oh hvor jeg dog syntes, mit liv blev så trist.

Og selv om jeg har smerter hver dag,
 måtte jeg jo, med andre ting gå i lag.

Jeg kan i dag forliges med min krop,
for jeg vil bare ikke give op.

Tanker omkring den 11. sep. 2001!!

De stod der så stolt og knejste,
mod himlen de sig værdigt rejste.

Der opstod et virvar, på et kort sekund,
da de onde over tårnene fløj rundt.

Den dag blev der et frygtelig larm,
alle steder fra, blev der slået alarm.

Man hørte høje råb og angstfulde skrig,
rundt omkring blev der spurgt, har vi fået krig.

Var der ingen som vidste, hvad der var sket,
hvorfor havde man ikke, noget mistænktsomt set.

Hele verden blev sort og gik helt i stå,
da alt, lige pludseligt der på jorden lå.

Der sås overalt - død og flammehav,
alle blev rædselsslagne og - tav.

I gaderne så man folk, der sørgmodigt sad,
andre gav trøst til hinanden og for de sårede bad.

Til bomber havde terroristerne - gjort sig selv,
de var kommet for at knuse og slå ihjel.

Da chokket havde fortaget sig lidt igen,
hjalp alle til hvor de kunne - som en rigtig ven.

Man hørte alle steder fra - den samme stemme,
den dag i september, vil vi aldrig glemme.