Muntre og lidt skøre digte

Nemlig af det fine!!!

Jeg er vist i rigtig pjatte humør,
eller også er jeg en smule skør.

En smule -ville mange nok grine,
og de venner skulle være mine.

Ja selvfølgelig er de venner,
de jo da mig lige kender.

Vi kan sige alt til hinanden,
om det så er sgu eller fanden.

Og hvis jeg en tåre fælder,
er de her, når det gælder.

Jeg tropper også bare op hos dem,
hvis deres dage er lidt slem.

Men det bedste af alt,
det har jeg vist lige fortalt.

Det er vi kan være skøre og grine,
at have det sådan - er nemlig af det fine.

Morgengrim!!!

Hvem kender det ikke,
mange vil nok bare nikke.

Foran spejlet jeg står,
var det sådan - jeg så ud i går.

Håret det stritter,
øjnene søvnigt titter.

Af rynker der er vist flere,
mon jeg tør kikke mere.

Spejlet må da være nusset,
trænger vist til at blive pudset.

Det hjælper nok med lidt vand,
jeg børste lige min tand.

Jeg går i gang med en kam,
oh jo - det hjælper skam.

Lægger farve på mine kinder,
en pæn bluse jeg finder.

Foran spejlet jeg atter står.
det var da sådan - jeg så ud i går.

Solskin!!

Her til morgen da jeg vågende op,
gav mit humør et kæmpe hop.

Solen skinnede ind af min rude,
strålerne ramte mig lige på min pude.

Jeg sprang hurtigt ud af kanen,
pas på -for nu er jeg på banen.

Den trist dag i går er vist glemt,
jah næsten, den er i hvert fald gemt.

I dag jeg det bare nyde vil,
der skulle jo kun lidt solskin til.

Så nu er det jo i strålende humør,
jeg griner - jeg er måske en smule skør.

Men pyt - hvis nogen syntes sådan om mig,
jeg er da ligeglad, hvad andre tænker sig.

For selv om i går var en smule trist,
er jeg i dag - en stor optimist.

Vil hellere danse vals!!

Jeg har fået en snue,
derfor den røde hue.

Jeg har klæde om min hals,
men vil hellere danse vals.

I lommen har jeg servietter,
det er sgi da noget letter.

For når jeg har tørret min tud,
kan jeg jo bare smide dem ud.

Jeg hoster og jeg sprutter,
lige før jeg også prutter.

Af hostesaften jeg tager en sjat,
dette digt er vist det rene pjat.

Drømmen om en flyvetur!!

Jeg sidder og la'r tankerne flyve,
de er på langfart, jeg vil ikke lyve.

Jeg svæver helt oppe under skyerne,
og ser smilende ned på alle byerne.

Jeg basker hen over skov og krat,
så længe at det næsten er blevet nat.

Jeg lader vinden fører mig ud over fjorden,
ud i det fjerne langt væk fra jorden.

Jeg drømmer om, at komme ud og kikke på mars,
i griner vel højt og siger - ja hvor herre bevar's.

Hvad med en tur i en rumraket,
gå på månen, og lægge en stor og flot buket.

Så astronauter vil gå forundret rundt - og spør.
hvem har dog inden os - været her før.

Jeg ville så sidde på en lille stjerne og grine,
at de blomster har jo da bare været mine.

Mon jeg kunne finde vejen til de andre planeter,
men ud til dem, er der jo mange millioner af meter.

Nej stop, nu må jeg vist hellere slå bremserne i,
inden den helt løber løbsk - min fantasi.